At træde indenfor i salen på Studenterhuset denne fredag aften var, på mystisk vis, som at træde tilbage i sen-60’erne/tidlige 70’ere. På plakaten stod der Baby Woodrose, som naturligvis var grunden til denne syre-mystik. Baby Woodrose var flankeret af lokale præmietyre, Thee Attacks, som gav deres besyv med til at aftenen roligt kunne blive sendt tilbage til dengang rock var lig med sjæl, og rigtige mænd, ligesom kvinder, havde langt kruset hår.

Først på scenen var Thee Attacks, som tydeligvis havde lokket en del af Nordjyllands ny-hippier til studenterhuset. Nogle vil mene at Thee Attacks, stort set, bare kopierer diverse rock bands fra 60’erne. Jeg mener dog at de er et forfriskende pust i nutidens væld af indiebands.

Denne opvarmnings koncert virkede, i forhold til sidste års koncert på Nibe Festivallen, som en noget rutine-præget omgang. Den manglede lidt af den sædvanlige energi Thee Attacks præsterer. Grunden til dette, fandt jeg ud af senere, kunne være fordi bassisten, til lydprøven, knaldede sit hoved ind i Studenterhusets højtalere og derved erhvervede sig en god gammeldags hovedpine og tilhørende bule. Deraf den noget usædvanlige hovedbeklædning. En sand rock’n’roller havde ikke ladet sig påvirke og spillet sin sjæl ud, energiudladningerne måtte derfor forlades på forsanger, Jimmy Attack,  som gjorde en sædvanlig god figur. Thee Attacks virkede til at være ganske sikre i deres materiale, men kunne dog godt bruge et par sange mere med hit-potentiale.

Baby Woodrose er, med deres evne til at forny sig selv, samtidig med at holde traditionerne i hævd, en forgænger i dansk rock. Tekniske problemer bliver løst på bedste rock’n’roll vis og får blot flere til at rocke med. 5 titler fra babyrosernes seneste album, “Chaisng Rainbows”, og der blev lagt op til en god blanding af sange fra bagkataloget, til publikums glæde. Afvigelser fra sætlisten blev pludselig aftenens tema. Energien væltede udover scenekanten i et virvar af lys, som kun en sand hippie kan sætte pris på. Der må bestemt have siddet en håndfuld hippier i en rundkreds i nærheden og ønsket god karma for aftenens koncert.

Denne koncert blæste mig til tider væk, både på godt og ondt. Undervejs gennem rock’n’rollens A-Z, måtte jeg tage mig selv i at iføre mig selv ørepropper, da lyden skærede langt kraftigere i mine ører, end jeg endnu har oplevet. Dette, med undtagelse af at jeg ikke kendte en ret stor del af Baby Woodroses sange, var dog også det eneste minus for denne aften i diamanternes skyer.

Derfor: Har du ikke forkælet dig selv med en Baby Woodrose koncert endnu, er det ikke en skid for sent. Hold øje med hvornår Baby Woodrose kommer til dobbelt-A igen. Som Guf på bedste sympatiske vis også påpegede, har de aldrig spillet en dårlig koncert på Studenterhuset. Denne aften var ingen undtagelse. Godt svedt, Guf.